I tvivl om markedsføringen i dit firma?

  • Hvor skal vi markedsføre os effektivt henne?
  • Hvordan kan vi måle vores markedsføring?
  • Virker vores nuværende markedsføring?
  • Har vi fået den rigtige pris på en annonce?

Er I en virksomhed, som til daglig har én af ovenstående problemstillinger – Så lad os hjælpe jer!

Vi kan rådgive Jeres virksomhed, hvor I skal markedsføres, hvordan det skal gøres, og hvor billigt det kan gøres.

For os handler det om at konvertere Jeres markedsføringskroner til salg, så det kan mærkes på bundlinien!

Tag en uforpligtende samtale med os og få et gratis oplæg fra os til, hvordan vi synes, I skal gøre.

Kontakt os på telefon 2987 5000, SMS, eller udfyld formularen her

Vi tilbyder…

…alle former for markedsføring til små og mellemstore virksomheder (SMV’er/SMB’s).

Arbejdet omfatter alt fra koncept, design, tekstforfatning, manuskripter og dækker alle medier trykte såvel som elektroniske.

Eksempler på opgaver vi kan hjælpe dig med:

  • Design & Publisering af hjemmesider, CMS, webshops, reklame emails, nyhedsbreve på email, triggermail, mailinglister og mailadressehåndtering
  • Annoncering på de største søgemaskiner som Google, Yahoo, Bing…
  • Annoncedesign til sociale medier som Facebook, LinkedIN…
  • Hjælp til løbende opdateringer af din hjemmeside uanset om det drejer sig om dagligr, ugentlige, månedlige opdateringer…
  • Produktion af Videoklips til youtube og hjemmesider, samt hjælp til at indsætte disse. Videoklips kan være Reklamefilm, Produkt- og Virksomhedspræsentationer eller f.eks. tutorials der løser diverse supportopgaver.
  • Design & Tryk af Logo, visitkort, plakater, postkort, brochurer, flyers, nyhedsbreve, bøger & f.eks. bannere til udstillingssystemer, vinduer og outdoor
  • Design & Produktion af Busreklamer
  • Produktion af  radio-, tv- & biografreklamer, herunder Manuskriptforfatning og Casting

Ring 2987 5000 og hør nærmere om hvordan vi kan hjælpe dig med en given markedsføringsopgave.

VI KAN OGSÅ HJÆLPE MED FØLGENDE…

ADWORDS
ANNONCER
ARTIKLER
BLOGS
BRUGERVEJLEDNINGER
CASE STORIES
DESIGNMANUALER
DIRECT MAILS
EVENTS
FACEBOOK-MARKETING
FACEBOOK-ANNONCEDESIGN
FACEBOOK-RÅDGIVNING
FACEBOOK-INTEGRERING
FLYERS
FOLDERE
HJEMMESIDE
IDÉUDVIKLING
INSTAGRAM-MARKETING
INSTAGRAM-ANNONCEDESIGN
INSTAGRAM-RÅDGIVNING
INSTAGRAM-INTEGRERING
JOBANNONCER
KAMPAGNER
KONKURRENTANALYSE
KURSUS I MARKETING
LEVERANDØRSØGNING
LINKEDIN-MARKETING
LINKEDIN-ANNONCEDESIGN
LINKEDIN-RÅDGIVNING
LINKEDIN-INTEGRERING
LOYALITETSPROGRAM
MAIL-SIGNATUR
MARKEDSANALYSE
MEDIAPLAN
MESSEPLANLÆGNING
NAVNGIVNING
NYHEDSBREVE
PIPELINE
POWERPOINT
PROFILBROCHURE
PRÆSENTATIONER
RESEARCH
SALGSMANUSKRIPT
SEGMENTERING
SEO
SKABELONER
SLOGAN
SOCIALE MEDIER
SOME
STATIONARY
STRATEGIARBEJDE
SØGEMASKINER
TELEMARKETING
TRYKSAGER
UDSTILLINGSMATERIALER

RING ELLER SKRIV EFTER ET GODT TILBUD!

Search Engine Market Share – October 2018

Search Engine Market Share Worldwide - October 2018

Google
92.74%

Yahoo!
2.32%

bing
2.17%

Baidu
0.81%

YANDEX RU
0.6%

DuckDuckGo
0.32%

Kilde: Statcounter

Search Engine Market Share in Denmark - October 2018

Google
97.19%

bing
1.25%

Yahoo!
1.01%

DuckDuckGo
0.26%

MSN
0.15%

YANDEX RU
0.03%

Kilde: Statcounter

Social Media Stats – October 2018

Social Media Stats Worldwide - October 2018

Social Media Stats Worldwide – October 2018

Facebook
66.67%

Pinterest
13.04%

Twitter
8.63%

YouTube
7.49%

Instagram
1.87%

Tumblr
1.08%

Kilde: Statcounter

Social Media Stats in Denmark - October 2018

Social Media Stats in Denmark – October 2018

Facebook
73.21%

Pinterest
14.1%

YouTube
3.49%

Twitter
3.3%

Tumblr
2.19%

Instagram
2.09%

Kilde: Statcounter

Sociale medier vs. Industrielle medier

Folk henter information, nyheder, og meget mere, fra de elektroniske medier så vel som det trykte medie. De trykte medier kender vi som aviser, bøger og blade. Sociale medier skiller sig ud fra industrielle medier og ”traditionelle medier”, så som tv, aviser og film, da det er relativt billigt og tilgængeligt for alle, at udgive eller finde informationer sammenlignet med de industrielle medier, der generelt kræver specielle ressourcer for udgivelse. Noget der ligger fælles for både det sociale og industrielle medier er at de kan nå både et stort og lille publikum; for eksempel kan en blog eller et tv show nå nul eller millioner af mennesker. De understående punkter kan hjælpe med at beskrive forskellen eller lighederne mellem det sociale og industrielle medier:

Rækkevidde – Både sociale og industrielle medie teknologier er i stand til at nå et bredt globalt publikum. Industrielle medier følger dog typisk en speciel arbejdsform, produktion, og formidling, hvorimod er det sociale medie i dets natur mere vidtstrakt, mindre hierarkisk altså mindre struktureret, ikke så opsat eller uden nogen speciel rangordning, der udmærker sig ved flere punkter af produktion og nytte.
Tilgængelighed – Midlerne til de industrielle medier kommer for det meste fra regeringen eller privat ejede firmaer, hvorimod de sociale medier er tilgængelige for offentligheden, her er kun lidt eller ingen omkostninger.
Brugervenlighed – Det industrielle medie produktion kræver ofte specielle færdigheder og/eller viden om emnet. Omvendt kræver de fleste sociale medier ikke nogen form for specielle færdigheder og/eller viden, eller kræver kun få forbedringer af allerede eksisterende færdigheder; i teorien kan alle med adgang betjene produktionen af sociale medier.
Tid – tiden mellem produktion og offentliggørelsen af data fra de industrielle medier kan vare lang tid som dage, uger og endda hele måneder, det er en meget lang ventetid sammenlignet med sociale medier hvor der kan komme svar næsten med det samme, hvilket gør at kun brugerne kan være skyld i sene opdateringer og svar. Men industrielle medier er begyndt at adoptere principper fra de sociale medier hvilket med tiden kan betyde at dette koncept ikke længere vil kunne bruges.
Varighed – Et industrielt medie der er offentliggjort kan ikke som sådan ændres, for når først en artikel i et magasin er trykt og udgivet kan man ikke ændre i det, hvorimod sociale medier kan blive ændret næsten med det samme efter offentliggørelsen, ved tilføjelser og/eller kommentarer. Medier udgør en interessant blanding af sociale og industrielle medier. Nogen privatejede aviser, radioer og tv-kanaler drives af fagfolk, mens andre drives af amatører. De bruger både sociale og industrielle medier
I sin bog fra år 2006: ”The wealth of Networks: How social production transforms markets and freedom” analyserer forfatteren Yochai Benkler(professor ved Harvard law school) mange af disse forskellige overstående punkter og deres konsekvenser i forhold til den økonomiske og politiske frihed ved sociale medier. Benkler gør som mange andre akademikere og bruger det nye begreb network economy eller network information economy til at beskrive den underliggende økonomiske, sociale og teknologiske karakteristika af hvad der er kendt som Sociale medier.

Tim Berners-Lee(britisk fysiker, computer forsker, MIT profosser + opfinderne af world wide web) har udtalt: ”faren ved social networking sider er at de ikke tillader deres brugere at udveksle data fra en side til en anden”. Han argumenterer også mod sociale netværk der vokser sig for store og bliver til et medie monopol da dette har tendens til at begrænse innovationen. Der er nogle forskellige statistikker der er lavet over sociale mediers brugen og effektivitet for privat personer over hele verden. Nogen af de nyeste statistikker lyder som følgende:

22 % af alt tid der bliver brugt online i USA bruges på sociale netværker[kilde mangler].

Et totalt antal på 234 millioner mennesker i alderen fra 13 og opefter i USA brugte mobile enheder i december 2009[kilde mangler].

Twitter udgav mere end en milliard tweets i december 2009 og gennemsnitligt over 40 millioner tweets per dag[kilde mangler].

Over 25% af USA’s internetside visninger var på en af største sociale netværk sider i december 2009. De gik fra 13,8% fra året før[kilde mangler].

Australien har et af de højeste forbrug af sociale medier i verden. I forhold til brugen af Facebook rangerer Australien højest med næsten 9 timer om måneden pr. bruger fra over 9 millioner brugere[kilde mangler].

Antallet af brugere af sociale medier i alderen 65 og op efter voksede med 100% igennem 2010, så der nu er en ud af fire personer i den aldersgruppe der er en del af en social netværks side

Sociale Medier | SOME

Sociale medier (forkortet SoMe) er internet-Apps (applikationer/programmer) der muliggør en hurtig udveksling af samtaler, billeder mm. mellem forskellige personer, kendte som ukendte. Forkortelsen; SoMe er første gang registreret af Dansk Sprognævn i 2012.

Andreas Kaplan og Michael Haenlein definerer sociale medier som ”en gruppe af internetbaserede applikationer, som er bygget på det ideologiske og teknologiske grundlag for web 2.0, hvilket muliggør skabelsen og udvekslingen af brugergeneret indhold”. En rød tråd, der går igen i alle definitioner af sociale medier, er en blanding af teknologi og social interaktion for indsamling af nyttige informationer for brugeren. Sociale medier skal være nemme at finde rundt i, og det skal også være nemt at skabe en dialog.

Værd at vide om disruption

  • Hvad er disruption?
  • Er vi klar til disruption?
  • Disruption ændrer spillereglerne
  • Disruption – hvem tør ødelægge sin egen forretning?

Fænomenet disruption ekkoer gennem flere brancher, der taler om hastig innovation. Men hvad er det egentlig, der er tale om?

Disruption er et begreb, som vinder frem i virksomheders strategiske planlægning. Med globaliseringen og den hastige digitale udvikling skal virksomheder være beredt over for konkurrencen fra nye aktører eller virksomheder, der ikke i dag er aktive i branchen.

Professor Clayton M. Christensen, Harvard, definerer begrebet nogenlunde således:

”En virksomhed der gennem innovation af nye produkter og services undergraver eller nedbryder en eksisterende branches typiske forretningsmodeller.”

Disruption er ikke kun innovation, men river alt op med rode og ændrer måden vi tænker på, vores adfærd, måden vi gør forretning på og lever vores dagligdag på. Disruption fordriver et eksisterende marked, en industri eller teknologi og erstatter det med et nyt og bedre produkt. Det er på en gang destruktivt og kreativt.

Vi har eksempelvis set, hvordan streamingselskaber som Netflix har fortrængt Blockbusters videoudlejning, hvordan Kodak blev udkonkurreret af digitalkameraer, hvordan Uber truer taxa-branchen og hotels.com truer rejsebureauerne. Et ‘Kodak Moment’ er ikke længere et lykkeligt billede af succes!

Men vi har også set, at disruption kan udvide et marked, som fx Airbnb (Air Bed’n’Breakfast) har gjort det ved at øge udbuddet af overnatningsmuligheder, eksempelvis storbyweekends til et segment, der ellers ikke tog på den slags ferier.

Hvordan går det til? Hvorfor opstår disruption?

De etablerede virksomheder satser mest deres vækst på de mest krævende kunder, hvor indtjeningen er højest, hvilket betyder, at de sjældent vil have incitament til at satse på ny teknologi. For når ny teknologi bliver introduceret, vil den sjældent være så moden, at den vil kunne tilfredsstille de behov, som etablerede virksomheders mest krævende og indbringende kunder har.

Det betyder et lavere afkast, og at nye spillere nu har mulighed for etablere sig i fred for konkurrence fra de etablerede virksomheder. De har nemlig sjældent incitament til at gå ind og konkurrere i bunden af markedet, hvor der er lave priser og en begrænset fortjeneste at hente.

De nye spillere er derimod tilfredse med et lavere afkast og har til gengæld med ny teknologi et stort, langsigtet potentiale og muligheden for at tilbyde en billigere ydelse.

Størrelsesordnen af hele denne forandringsproces, som disruption er udtryk for, er markant. Eksempelvis vurderer ca. 200.000 danskere, at deres eget job er i farezonen for at blive nedlagt som følge af den teknologiske udvikling (Dansk Erhverv 2015).

Over en halv million af de i alt ca. 1,9 mio. danskere beskæftiget i den private sektor regner med, at deres arbejdsgiver vil ændre forretningskoncept eller forsvinde inden for de kommende år – dvs. at deres arbejdsplads på den ene eller anden måde berøres af udviklingen (Dansk Erhverv 2015).

Men der er heldigvis også modtræk. Danske Bank offentliggjorde sidste år, at banken har et projekt kørende, hvor en gruppe kaldet ”Projekt X” skal forsøge at skabe en massiv ændring af branchen. Danske Bank opfatter ikke Nordea, Jyske Bank og Sydbank som værende de største trusler på længere sigt. Banken mener derimod, at truslen fra nye udenlandske spillere som fx Google, Apple eller Amazon er større.

Google vil gøre mod banksektoren, hvad de gjorde mod reklamebranchen, nemlig sætte sig på betalingsformidlingen i Danmark. Eller Apple vil.

Med Projekt X ønsker Danske Bank derfor at disrupte sig selv for at undgå at blive disrupted. Lave finansielle produkter, der udkonkurrerer alle andre, selv Danske Bank.

Æd – eller bliv ædt! Disrupt – eller bliv disrupted.

SWOT og Strategiudvikling

SWOT er en forkortelse af ordene: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats – oversat til dansk: Styrker, svagheder, muligheder og trusler. Metoden skaber igennem en simpel proces struktur i og overblik over en given organisations styrke- og konkurrencesituation gennem fokus på de fire ovenstående kategorier, nærmere specificeret: Organisationens interne (egne, indre) styrker og svagheder, samt organisationens eksterne (udefra givne) muligheder og trusler.

Således sættes organisationens aktuelle interne ressourcer i relation til dens position i det omgivende miljø. Dette giver et godt oversigtsbillede over organisationens aktuelle konkurrencemæssige position og strategiske handlingsmuligheder