Advertainment – Markedsføring gennem interaktiv underholdning

  • Begrebet Advertainment er sammenkædning af ordene Advertising og Entertainment. Advertainment dækker som begreb over online reklamesponsoreret spil, hvor formålet med spillet er at skabe større opmærksomhed, involvering og interesse for brandet.
  • Advertainment er markedsføring gennem interaktiv underholdning. Alle de muligheder vi kender fra computerspil kan du nu bruge til at markedsføre dit brand på en anderledes måde, der samtidig involvere forbrugerne og får dem til at bruge frivillig tid på dit brand. Nogle gange også lang tid.
  • Det er kun fantasien og tiden der sætter grænser. Sælger du biler kan du udvikle et bilspil hvor din bil udgør ”hovedpersonen” eller du kan lade helten i dit spil få sine superkræfter ved at spise netop dit produkt. Mulighederne og eksempler er der mange af.
  • Advertainment behøver langt fra at være en kompliceret og tidskrævende marketingaktivitet. Helt simple spil kan have ligeså stor effekt som de meget avancerede. Det vigtigste er at forbrugeren får et positivt indtryk af dit produkt.
  • Essensen i advertainment er at udvide den traditionelle reklame til noget attraktivt, underholdende og relevant, i stedet for bare at afbryde forbrugeren i 30 sekunder for at sælge. Med advertainment tilbyder du forbrugeren underholdning og oplevelser. Med denne indgangsvinkel føler forbrugerne ikke at de på samme måde bliver afbrudt og de vælger selv at bruge deres tid på det – og dit brand.
  • Du kan lægge dit reklamespil på Internettet, forære det til dine kunder på CD-ROM eller tage det med på messer, events, etc.
Apologies, for this post the comments are closed