Hvad er et kampagnesite?

  • Kampagnesites er et godt redskab når budskaber, information eller underholdning skal præsenteres på en særlig måde. Enten fordi det ikke passer ind i den måde eller univers man normalt kommunikerer på, eller fordi man gerne vil fokusere på specifikke elementer, og isolere det fra “støjen” på ens hovedsite.
  • Navnet siger sig selv; man laver et specialudviklet site i forbindelse med en kampagne. Man bruger ofte kampagnesites som platform for interaktion med sin målgruppe, og for at aktivere og involvere dem med fx spil, konkurrencer og debatter mm. Det kan fx også være i forbindelse med en konference eller messe, præsentation af et nyt produkt eller ved rekruttering af nye medarbejdere.
  • Som oftest eksisterer kampagnesites i en begrænset periode. Men det kan også leve længere, dog kræver det at man opdaterer indholdet jævnligt, så der er noget relevant og nyt for brugerne af sitet.
  • Der gælder principielt de samme regler for kampagnesites som generelle websites. Det handler om brugervenlighed, design, funktionaliteter og indhold. Markedsføringen af kampagnesites er også meget lig markedsføringen af generelle websites. Det handler om at få besøg og brugere på ens site, og til det kan knyttes både on- og offline medier. Men husk frem for alt at brugerne hurtigt og let skal kunne finde dig via diverse søgeord ligesom det er en god idé at linke fra dit generelle website til dit kampagnesite.
Apologies, for this post the comments are closed