Guerilla marketing

  • Guerilla marketing er kendetegnet ved at være markedsføring, der i høj grad er baseret på at overraske målgruppen. Det er markedsføring der er usædvanlig, bryder regler, er markant, og i de bedste tilfælde noget man aldrig har set før.
  • Det er ofte markedsføring man ser i gadebilledet ved brug af de omgivelser der nu er, som fx kloakrister, vægge på bygninger, fliser, træer. Altså typisk steder hvor man ikke er vant til at se reklame. Det kan også være andre steder end lige gadebilledet, som fx caféer, diskoteker, uddannelsessteder.
  • Effekten af guerilla markedsføring kan være høj. Folk der ser og oplever din markedsføring vil give den høj opmærksomhed. Desuden er der stor sandsynlighed for at folk vil tale om markedsføringen og skrive om dig på debatforums, blogs, osv. og dermed kan effekten blive ekstra høj. Der er også en stor chance for at medierne vil omtale din reklame, og så vil du lige pludselig ramme rigtigt mange mennesker. Derfor skal du altid sørge for at give pressen et tip, når du laver guerilla markedsføring.
  • Guerilla markedsføring kan godt stå alene som din eneste markedsføring, men kan også sagtens ses i samspil med andre medier. Det anses ofte for at være en billig form for markedsføring, fordi man bl.a. “sparer” mediebudgettet, men omvendt er der også meget planlægning i en guerilla kampagne og hvis den skal spredes bredt over mange locations kræver det en del ressourcer.
Apologies, for this post the comments are closed