Showing posts in category: Markedsføring & Reklame

Co-branding

  • Co-branding er en strategi, hvor to eller flere brands vælger at slå sig sammen med fælles markedsføringsaktiviteter, med henblik på at opnå større og gensidig opmærksomhed og samtidig styrke de positive associationer for hvert brand.
  • Co-branding kan være effektfuldt til at nå nye målgrupper, men også til at udbygge og forstærke ens position overfor sin eksisterende målgruppe.
  • Samarbejdet kan være kortvarigt med f.eks. konkrete kampagneaktiviteter. Det kan også være af mere langvarig, strategisk karakter og omfatte mere end markedsføring. F.eks. produktudvikling, service og onlineløsninger.
  • Inden man vælger Co-branding, er der flere overvejelser man skal gøre sig. F.eks. det brand man påtænker at samarbejde med. Har det en værdiposition, der ligger nær en selv? Vil målgruppen opfatte det naturligt at se de to brands sammen? Hvad vil vi gøre, hvis det brand vi samarbejder med kommer i “modvind”? Gør fordele og ulemper klart inden samarbejdet starter.
  • Husk det skal være en Win-Win situation. Der kan godt være en dominerende part i samarbejdet, men alle parter skal have positiv effekt ud af Co-branding. Opstil målsætninger og mål effekten. Evaluer partnerskabet jævnligt.

Buzz marketing

  • Organiseret og professionelt arbejde med Buzz marketing, er opstået i erkendelse af at de traditionelle mediers effekt er faldende samt at anbefalinger af et givent produkt, service, tjeneste, etc. er en af de mest effektive markedsføringsmetoder.
  • Buzz marketing handler om at kommunikere med fokus på det sociale netværk – både i den fysiske verden og via de elektroniske medier. Med Buzz marketing får du spredt budskabet som anbefalinger fra person til person. Ideen er simpel, få folk til at anbefale din idé eller dit budskab til venner og bekendte og troværdigheden og effekten bliver mangedoblet.
  • For at et produkt, service, etc. kan blive spredt via Buzz skal det imidlertid være værd at tale om. Forbrugeren skal overraskes, underholdes, fascineres og imponeres. Budskabet skal være klart og enkelt og opfylde et allerede eksisterende behov. Kan vi få forbrugerne til at ”buzze” om et givent produkt er vejen allerede banet til et øget salg.
  • Men selvom Buzz er et velfungerende værktøj i mange kommunikationsprocesser er der selvfølgelig situationer hvor Buzz marketing ikke er løsningen. Det virker ikke hvis det image du prøver at skabe ikke hænger sammen med den opfattelse folk har af dig eller dit produkt.
  • Metoderne til at skabe Buzz er mange og der findes ingen facitliste herpå. Det kan være alt lige fra geniale koncepter, mediestunts, events eller viral der kan være medvirkende til at genere Buzz.
  • Basalt set handler Buzz om at skabe en platform, der gør at forbrugerne vil fortælle hinanden om brandet, frem for at det er brandet der fortæller om sig selv, som vi kender fra traditionel markedsføring.
  • Og ikke mindst er Buzz marketing en oplagt strategi til at aktivere pressen. Fordi Buzz er nytænkende og underholdende får du nemmere skabt interesse omkring dine budskaber og dermed aktiveret pressen.

Branded entertainment

  •  Branded Entertainment kan beskrives som “reklamefinansieret underholdning”. Det er integration af marketing og forbruger-underholdning. Typisk vil det være mere underholdning end marketing, idet der ikke er tale om traditionelle reklamekampagner. Det er en tæt integration af dit brand i programmer og medier som forbrugerne normalt bruger til underholdning.
  • Branded Entertainment kan principielt finde sted i alle medier. De mest anvendte er nok Internettet, events og tv-programmer. Men man kunne også forestille sig ugeblade, magasiner, spillefilm, radioprogrammer eller måske helt nye kommunikationskanaler, hvor en annoncør står bag koncept og produktion.
  • Der er store fordele ved at bruge Branded Entertainment. En af de helt åbenlyse er, at forbrugerne bruger tid på det af egen fri vilje fordi de bliver underholdt. Af andre fordele kan nævnes, at du vil få høj opmærksomhed fordi du gør noget utraditionelt. Forbrugerne vil tale om dig, du vil få større forståelse og sympati til dit brand, og i sidste ende skulle det gerne føre til øget salg og loyalitet.
  • At få idéen selv til fx et tv eller radioprogram, giver annoncøren en mulighed for at “styre” produkt, værdier, budskaber osv. Men det er vigtigt hele tiden at have for øje, at det skal være troværdigt, relevant og frem for alt underholdende. Ellers vil forbrugerne ikke bruge tid på det, og heller ikke omtale det positivt i deres omgangskreds.
  • Udnyt mulighederne ved Branded Entertainment til at skabe dialog og involvere forbrugerne. Gør dem til en aktiv del af din aktivitet, ved f.eks. at lade dem være medbestemmende i forhold til indhold, koncept osv. Gør evt. brug af flere medier i forbindelse med din aktivitet til at involvere og skabe dialog, f.eks. SMS og Internettet.

Affiliate markedsføring

  • Affiliate markedsføring vinder frem og af gode grunde. Det er effektiv online markedsføring, hvor du kun betaler for salg eller leads, dvs. du som annoncør principielt indkøber annoncer efter ’no cure no pay’ princippet. Det er ofte også omtalt som CPA-baseret afregning (Cost Per Action).
  • Det er velegnet for store såvel som små annoncører og for stort set alle former for produkter og ydelser. Dog er det mest brugbart for annoncører på BtC markedet.
  • Affiliate markedsføring finder sted, når du som annoncør får andre websites til at sælge dine produkter. Man fastlægger selv den pris, man vil give for et salg. Man kan enten vælge selv at lave aftaler med de websites, som man mener er relevante for brandet, eller man kan benytte sig af nogle af de eksisterende affiliate-netværk, der findes, og som i forvejen har et netværk af mange websites, der er er interesseret i denne aflønningsform.
  • Affiliate markedsføring kan være effektivt på flere punkter foruden salg af produkter. Du kan også bruge det i forbindelse med rekruttering af tilmeldinger til dit nyhedsbrev, medlemskabrekruttering, sampling, konkurrencer og til at generere leads til dit callcenter.
  • For at affiliatekampagnen skal fungere effektivt, er det en god idé at kombinere produktet eller ydelsen med et tilbud, en konkurrence eller andet som fremmer muligheden for modtageren responderer på webbanneret eller tekstlink-annoncen.

Advertainment – Markedsføring gennem interaktiv underholdning

  • Begrebet Advertainment er sammenkædning af ordene Advertising og Entertainment. Advertainment dækker som begreb over online reklamesponsoreret spil, hvor formålet med spillet er at skabe større opmærksomhed, involvering og interesse for brandet.
  • Advertainment er markedsføring gennem interaktiv underholdning. Alle de muligheder vi kender fra computerspil kan du nu bruge til at markedsføre dit brand på en anderledes måde, der samtidig involvere forbrugerne og får dem til at bruge frivillig tid på dit brand. Nogle gange også lang tid.
  • Det er kun fantasien og tiden der sætter grænser. Sælger du biler kan du udvikle et bilspil hvor din bil udgør ”hovedpersonen” eller du kan lade helten i dit spil få sine superkræfter ved at spise netop dit produkt. Mulighederne og eksempler er der mange af.
  • Advertainment behøver langt fra at være en kompliceret og tidskrævende marketingaktivitet. Helt simple spil kan have ligeså stor effekt som de meget avancerede. Det vigtigste er at forbrugeren får et positivt indtryk af dit produkt.
  • Essensen i advertainment er at udvide den traditionelle reklame til noget attraktivt, underholdende og relevant, i stedet for bare at afbryde forbrugeren i 30 sekunder for at sælge. Med advertainment tilbyder du forbrugeren underholdning og oplevelser. Med denne indgangsvinkel føler forbrugerne ikke at de på samme måde bliver afbrudt og de vælger selv at bruge deres tid på det – og dit brand.
  • Du kan lægge dit reklamespil på Internettet, forære det til dine kunder på CD-ROM eller tage det med på messer, events, etc.

Markedsføring af Små Virksomheder

For små virksomheder gælder, at der ofte ikke er kalkuleret med en væsentlig markedsføring. Det vil vi gerne lave om på! Oftest er virksomheden startet som en passion og ejeren af virksomheden løber panden mod muren, når det viser sig, at det at have et fantastisk produkt eller ydelse ikke er nok til at skabe en success.

9/10 dele af alle virksomheder i Danmark hører under kategorien små virksomheder.

Kort om annoncering på Google

Giv os et kald og vi hjælper dig hurtigt igang med at generere trafik til din hjemmeside.
Ring uforpligtende på 2987 5000 og hør mere om hvor let du er igang.

Hjemmeside og hvad så?

Når du har en hjemmeside opdager du hurtigt, at der ikke automatisk kommer besøgende på siden. Den skal først findes af de store søgemaskiner som Google, Yahoo, Jubii, Bing etc. Alle vore CMS systemer er søgemaskineoptimerede, men det tager tid og med mindre du selv bruger en del tid på at oprette unikke titler, søgeord & søgebeskrivelser, skal du ikke regne med de helt store resultater. Samtidig sikrer et søgemaskineoptimeret site ikke nødvendigvis at dine sider popper op når du ønsker det. Vi kan selvfølgelig hjælpe dig med dette arbejde populært kaldet SEO (Search Engine Optimisation), men der er en genvej…

Skyd genvej på Google

I løbet af 1 -3 dage kan vi sikre dig besøgende på hjemmesiden i det omfang du ønsker. Målrettede annoncer sikrer at du får valide og næsten rødglødende besøgende på hjemmesiden fra dag 1. I samarbejde med dig definerer vi hvilke søgeord der skal aktivere dine Google annoncer og dermed generere besøgende til din hjemmeside. Annoncerne kan linke til din forside eller f.eks. direkte til et produkts underside.

For at generere f.eks. 100 besøgende betyder det ofte at dine annoncer skal vises 1-2000 gange. Det betyder at du betaler for 100 klik, men 1-2000 mennesker ser din annonce og en del af dem registrere rent faktisk budskabet ubevidst. Ingen annoncering er mere målrettet og effektiv end annoncer på Google. Du betaler kun hvis du får besøg og der er næsten garranti for dette. Der er stor chance for at besøgende der først har været forbi din hjemmeside kommer tilbage, da der er skabt et kendskab. Din baseline af besøgende vil derfor vokse stille og roligt så længe du annoncerer på Google.

Ring 2987 5000 og hør nærmere om hvordan og hvor hurtigt vi kan hjælpe dig med at få en velbesøgt og populær hjemmeside.