Showing posts in category: FAQ

FAQ, Q & A, Spørgsmål & Svar

Hvordan er RRRR anderledes i forhold til traditionelle reklamebureauer?

I reklamebranchen er der ikke ligefrem mangel på traditioner. Der er fx en lang tradition for at anbefale løsninger, der er som skræddersyet til egne in-house ressourcer. På den måde bliver vidt forskellige kunder og problemstillinger angrebet med nøjagtig samme strategi.

Hos RRRR betragter vi os selv som et af ”den nye tids” reklamebureauer. Et bureau, der ikke er præget af gamle vaner og traditioner i branchen. Et bureau, der tænker og arbejder uafhængigt af medier, og hvor løsningen ikke på forhånd hedder en Tv-reklame.

Vores forretningsmodel er baseret på at skabe effekt for vores kunder og ikke på at holde et tungt internt maskineri i gang.

Hvilke modeller gør I brug af i jeres arbejde?

Vi arbejder ikke med faste modeller. Det tror vi ikke på. Vi vil hellere opfinde den rigtige model til den konkrete opgave, så det ikke er kunden, der skal tilpasse sig vores arbejdsmodel, men arbejdsmodellen der tilpasses til kunden.

Arbejder i med online markedsføring?

Det gør vi i høj grad. Det digitale er naturligt integreret i vores arbejde. Mange bureauer arbejder hårdt på at få stablet online kompetencer på benene. Det har vi haft hele vejen igennem. Vi varetager både det digitale strategi- og konceptarbejde, samt design og programmering.

Læs mere under menupunktet digitalt

Hvilke muligheder for samarbejder er der?

Der findes flere samarbejdsmodeller, men vi er bedst, når vi arbejder med alle facetter af markedsføringen på tværs af kommunikationskanaler.

Vi arbejder primært indenfor følgende områder:

– Strategisk rådgivning indenfor reklame, marketing, kommunikation, design og media.
– Kreativ konceptudvikling og eksekvering af kommunikationen
– Taktisk kommunikation
– Grafisk kommunikation (fx Corporate identity)
– Online markedsføring

Hvad koster I?

Vi er hverken dyre eller billige. Vi er rimelige.

Vi ønsker også i høj grad at blive betalt efter resultater. Og vi tør godt gå langt, fordi vi tror på, at det vi laver også virker. Det er en performanceaftale den bedste indikation på.

Hvad er jeres holdning til at måle effekt?

Reklame og kommunikation virker og kan gøre en forskel. Det er vores udgangspunkt. Det er essentielt for os, at arbejde med målsætninger og evalueringer, for dels at bevise kommunikationens effekt, men i høj grad også for at få learnings. Kun på den måde kan vi forbedre vores arbejde fremadrettet. Vi giver gerne inspiration til hvordan man kan – og bør – måle effekten af sin markedsføring.